Vi har så godt af at spise fisk – helst to gange om ugen, så jeg har udviklet en opskrift med torsk og eksperimenteret lidt med ingredienserne: Hvis du ikke ønsker den fede fløde, men savner flødens cremede konsistens i maden, er soya cuisine et sundt vegetabilsk alternativ. Ramsløg smager lidt som en mellemting af purløg og hvidløg.
Ingredienser (3 personer):
torskefileter
300 g. perlebyg
lidt vegetabilsk olie
2 spsk. soltørrede tomater
1 dåse hakkede tomater
3 mellemstore porrer
2 spsk. tørret ramsløg
lidt salt, peber og oregano
2½ dl. soya cuisine
1 citron
lidt persille
Fremangsmåde:
Bland marinaden: hakkede tomater, soja cuisine, soltørrede tomater, olie, ramsløg, basilikum, salt og peber.
Skyl perlebyg i lunkent vand, og kog dem 15-20 minutter i rigeligt, letsaltet vand.
Rens porrerne, skær dem i skiver, og giv dem et hurtigt opkog.
Bland perlebyg og porrer, og læg det i bunden af et ovnfast fad
Vend torskefileterne i marinaden, og læg dem over perlebyggen.
Hæld resten af marinaden jævnt over torsk og perlebyg.
Steg ved 200 grader i 25-30 minutter.
Tag fadet ud og pynt evt. med persille og citronskiver.
Servér straks, evt. med flutes til.
Mums! Det lyder vildt lækkert. Jeg syntes ofte at det er svært at finde på nogle lækre fiske opskrifter, i sær når jeg forsøger at spise fisk de to gange om ugen som man helst skal. Så det er super rart med noget inspiration! Og så er jeg pjattet med retter der indeholder soya cuisine, så det er bare endnu et plus.
Tak for opskriften, den skal muligvis prøves af allerede i weekenden.
Tak skal du have, Sophie. Du kan evt. eksperimentere med at putte nogle hakkede løg i også. Lige nu er det sæson for rabarber – så hvad med at prøve rabarbertærten til dessert? God fornøjelse og velbekomme.
Denne opskrift skal jeg absolut prøve! Holder meget af både fisk og alternativer til ris.
Tusind tak, Anita. Jeg håber, du og familien nyder torsken. Hvis du har forslag til forbedringer, eller hvis du selv har gode opskrifter – evt. fiskeretter – modtager jeg gerne idéer.
Knus fra Marie