Maries blog om sclerosekost

Klik på overskriften for at komme til forsiden

KOSTRÅD TIL MENNESKER MED SCLEROSE maj 14, 2012

Anne Marie Andreasen

Anne Marie Andreasen

“Mad er en kommunikationsform. Hver gang, vi putter noget i munden, taler vi til vores krop, og kroppen svarer tilbage”, fastslog Anne Marie Andreasen i et foredrag om diættyper, kostpyramider, optimal kost, næringsstoffer og enkelte kosttilskud for mennesker med sclerose på Frivilligcenteret i Gentofte den 2. maj 2012. Anne Marie Andreasen har selv haft attakvis sclerose siden 1991 og mener, hendes usunde livsstil som teenager medvirkede til, at hun fik sygdommen. Hun arbejder som stewardesse og er uddannet ernæringsterapeut i 2010. Først gennemgik hun de mest kendte bud på diæter til mennesker med sclerose:

Dr. Roy L. Swank
En af de første, der foreslog en speciel kost for mennesker med sclerose, var Dr. Roy Swank. Han fandt i 1951 ud af, at blandt de mennesker, der levede ved kysten i Norge, havde 1 ud af 10.000 sclerose, mens tallet var 9 ud af 10.000 inde i landet. Deraf udledte han, at vi har godt at spise fisk og evt. tage et tilskud af vegetabilsk olie, levertran og vitaminer, mens vi ikke har godt af at spise hærdet fedt, animalsk fedt og kød. Han testede teorien på 144 personer med sclerose, og hans undersøgel­ser viste, at de, der var nøjeregnende med diæten, fik færre attakker, bedre førlighed og levede længere end dem, der sløsede med diæten. Læs mere om Swanks undersøgelse her.

Dr. Gunda R. Jensen
Gunda R. Jensen er læge og medicinjournalist. Hun fik sclerose i 1997 og skrev i 2002 kostvejledningen for sclerosecentrene. Hun er forfatter af bogen “Sund mad ved sclerose”.  Hun påpegede bl.a., at arakidonsyre, som bl.a. findes i animalsk fedt, svinelever, svinefedt og æggeblommer, virker inflammationsfremmende og bør undgås. Læs mere om Gunda R. Jensens kostråd.

Dr. Terry Wahls
Den amerikanske læge Dr. Terry Wahls har haft sclerose siden 2000. Hun mener, vi har bedst af at leve efter en “stenalderdiæt” uden kornprodukter, bælgfrugter, mælkeprodukter og sukker. Til gengæld spiser og anbefaler hun store mængder grøntsager: 3 kopper bladgrøntsager, 3 kopper svovlrige grøntsager og 3 kopper farverige grøntsager om dagen. Én kop er 2,36 dl. Dr. Terry Wahls har beskrevet diæten i bogen “Minding my Mitocondria”. Mitocondrierne er cellernes energicentral, hvor næringsstofferne omdannes til energi. Hun mener, at ved sclerose fungerer mitocondrierne ikke godt, og spiser derfor rigtig mange grøntsager og B12-vitamin fra kød og indmad. Dr. Wahls har selv fået det mærkbart bedre og rejst sig fra kørestolen. Læs mere om Terry Wahls diæt på Scleroseforeningens hjemmeside.
Tjek også Terry Wahls hjemmeside og se hendes meget inspirerende foredrag.




TallerkenmodelKostpyramide og tallerkenfordeling
De nyeste bud på antiinflammatoriske kostråd er Jerk W. Langers kostpyramide og ernæringsterapeutuddannelsens tallerkenfordeling, hvor man spiser
1/6 stivelse (f.eks. brune ris, hel hirse, quinoa, boghvede, majs, amarant)
1/6 protein (f.eks. kød, fisk, fjerkræ, æg, bønner, linser, sojamælk, tofu)
1/6 vegetabilsk fedt (f.eks. solsikke, sesam, hørfrø, valnød, hasselnød, cashew, avocado, oliven, oliventapenade, koldpressede olier, pesto, sesam- og jordnøddesmør)
1/2 grønt (f.eks.  broccoli, kål, løg, porrer, hvidløg, salat, ruccola, julesalat, spinat, squash, radise, peberfrugt, tomat, grønne bønner, ærter, gulerod, pastinak, persillerod, hokkaidogræskar, rødbede, alle slags bær og frugt)

Anne Marie Andreasens kostråd til mennesker med MS
Spis efter den antiinflammatoriske kostpyramide og tallerkenfordelingen.

– Spis minimum 6 stykker grønt og frugt (gerne mere) om dagen – 4 grønt og 2 frugt.

– Spar på stimulanserne: sukker, kaffe, alkohol (vælg med omhu). Det påvirker blodsukkeret/insulinproduktionen, som også virker inflammatorisk.

Fedtstoffer
De essentielle fedtsyrer er vigtige for myelindannelsen, hormonsystemet, immunsystemet (dæmper inflammation) og signaloverførsel mellem nerveceller.
Spis gerne en lille håndfuld mandler/nødder dagligt (godt fedt og spækket med næringsstoffer).
Vælg magert kød/skær det synlige fedt bort – også gerne lyst fjerkræ – alt af god kvalitet, dvs. fra ikke-stressede dyr, der har haft det godt.
Undgå smør og blandingsprodukter (f.eks. Kærgården).
Spis fede fisk (også de magre, men de indeholder ikke de gode fedtstoffer) – eller/og tag tilskud, 2-3 gram fiskeolie – svarer til 1,5 gram omega 3 fedtsyrer (EPA + DHA).
Tilskud af kæmpenatlysolie ca. 2 gram anbefales (svarer til 180 mg GLA).
Koldpresset rapsolie er godt til salater, men danner transfedtsyre ved stegning. Derfor anbefaler Anne Marie Andreasen kokosolie til stegning, selv om indholdet af mættet fedt er meget højt, men præcis det gør, at den er varmestabil og altså tåler høj temperatur. Brug olivenolie til den knap så hårde stegning.
Brug koldpresset hørfrøolie og rapsolie til salatdressing eller i smoothie.
Undgå halvfabrikata med hærdet eller delvis hærdet vegetabilsk fedt (pga. transfedtsyrer).

Kosttilskud
Husk en daglig multivitamin/mineral tablet – uden jern hvis muligt
Husk B-complex – for mitocondrierne og evt. B12 (1000 mcg) – for myelindannelsen. B12-vitamin kan måles i en blodprøve. Det bør være  400 pmol/l. METHYLcobalmin virker bedst ved MS. Det kan bestilles hos http://www.amazon.co.uk eller http://www.bodykind.com. Anne-Marie Andreassen advarer dog imod hjemmesider fra ikke-EU-lande som f.eks. USA, fordi toldvæsenet blander sig, og det kan blive dyrt!
Husk D-vitamin (D3), fordi det er vigtigt for immunsystemet og optagelse af kalk i knogler og energidannelsen i mitocondrierne. Tag D-vitamin fra september til april, dvs. de 8 mørkeste måneder, der har R i navnet. D-vitamin bør være 75-80 nmol/l. Nogle læger mener endda endnu højere. Det anbefales at få målt D-vitamin i blodet jævnligt.
Magnesium, gerne i Citrat-form virker beroligende, modvirke muskelkramper og muskelspændinger og kan måske fremme søvn. En af tilhørerne til foredraget mente også, at det er godt mod føleforstyrrelser. Tag 400 mg. dagligt.

aspertam

Undgå aspertam

Andre kostråd
Undgå sødemidlet aspertam/nutrasweet, som findes i rigtig mange færdige fødevarer: Cola, kager, desserter, yoghurt mm. Jeg har også fundet det i Nicotinell sugetableter til tobaksafvænning og i Läkerol. Det ses hyppigt som sødemiddel rigtigt mange i light-produkter; men pas på. Det mistænkes for at skade centralnervesystemet. I Amerika har man det mistænkt for at kunne medvirke til sclerose. Læs mere om aspertam. (I Cheasy-produkterne er der brugt aspertam som sødemiddel. Vælg i stedet den nye yoghurt Yoggi fra Arla, som er sødet med stevia, som er meget sundere – min tilføjelse, Marie).

Drik gerne grøn te (indeholder masser af antioxydanter).
Brug flittigt gurkemeje og ingefær i madlavningen (inflammationshæmmende).

Husk at tygge maden ordentligt og i rolige omgivelser (ja, fordøjelsen begynder allerede i munden . . .).

Og ikke mindst – bevæg dig og få din nattesøvn.

Tak til Anne Marie Andreasen for et meget informativt foredrag, og tak, fordi jeg må referere det her, så scleroseramte fra hele landet kan få glæde af det.

 

One Response to “KOSTRÅD TIL MENNESKER MED SCLEROSE”

  1. Leif Varmark Says:

    Hej Marie… har du opdaget min hjemmeside http://www.plantemad.dk/ ? Der er en særlig artikel om kost og sklerose med links til undersøgelser og videoforelæsninger m.m.: http://www.plantemad.dk/sklerose.html Venlig hilsen Leif Varmark.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s