Maries blog om sclerosekost

Klik på overskriften for at komme til forsiden

FYLDT KALKUNBRYST juli 6, 2012

Filed under: Fyldt kalkunbryst — Marie Breindahl @ 8:30 pm
Tags: , , , , ,

fyldt kalkunbrystIngredienser:
Et kalkunbryst 800-900 g (vægten er vigtig i forhold til stegetiden)
En stor håndfuld spinat
Soltørrede tomatstrimler i olie
Kalkunbacon eller parmaskinke
Lidt salt og peber

Fremgangsmåde
Fold kalkunbrystet ud i to flager. Skyl spinaten, og fordel den over kalkunkødet.
Fordel soltørrede tomater ovenpå. Fold kødet sammen. Læg kalkunbacon eller parmaskinke over, så de holder rullen sammen. Du kan evt. også holde rullen sammen med kød- eller grillpinde. Steges i en forvarmet ovn ca. 40-50 min. ved 200 grader. Pak stanniol omkring kalkunrullen, og lad den hvile i 20 minutter før servering. Skæres i tynde skiver.

OBS: Fjerkræ kan indeholde bakterier som f.eks. salmonella og campylobacter, derfor: Steg eller kog altid fjerkræ, til kødsaften er helt klar, og temperaturen i midten af kødet er min. 75 grader.

Tilbehør: Jeg spiste ovnbagte baby-kartofler vendt i olivenolie og krydderier til, og det smagte vidunderligt. Du kan evt. supplere med grøn salat eller grøntsager.  Eller du kan stuve resten af spinaten og servere kogte majs til.

Grill-stegt: Opskriften er velegnet til grillstegning, og man kan bruge kyllingebryst i stedet for kalkun.
Se opskriften som grillstegte kyllingeruller.

Tak for opskriften til økonoma Annette Helth.

 

One Response to “FYLDT KALKUNBRYST”

  1. […] Opskriften bygger på Annette Helths opskrift på fyldt kalkunbryst. […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s