STENALDERBRØD

Det er supersundt! Det smager skønt! Det er så let at lave, at selv vi sclerosetrætte mennesker kan ryste det ud af ærmet og byde os selv og andre på hjemmebag. Det består af nødder, frø og kerner, de rette fedtstoffer til hjernen samt fibre til maven. Ikke noget mel/gluten. Hvad kan vi forlange mere?

Æg: Åh jo – der er æg i, men lidt æg må vi godt få, og vi spiser jo ikke hele brødet på én gang. Hvis vi skal tillade os lidt æg, så er det her – for alt det andet, der er i, er så sundt.

Her får du opskriften på stenalderbrødet fra restaurant Kong Hans Kælder:

Ingredienser:
100 g. solsikkekerner
100 g. græskarkerner
100 g. mandler
100 g. valnødder
100 g. hørfrø
100 g. sesamfrø
5 æg
1 dl. olie (jeg brugte hørfrøolie)
2. tsk. salt

Fremgangsmåde:
Bland det hele sammen, kom massen i en smurt form – gerne en silikoneform, som rummer en liter.
(Du læste rigtigt: intet skal smuttes eller hakkes, det hele skal bare blandes sammen.)

Bag derefter i en time ved 160 grader i en forvarmet ovn.

Sådan – nu har du har det vidunderligste stenalderbrød.

Servering
Det er ikke nødvendigt med meget pålæg på brødet. Du kan evt. spise det helt uden, da det smager skønt i sig selv. Jeg selv spiser det for tiden til morgenmad med banan på eller om eftermiddagen med peanutbutter. Mums – det både smager og mætter!

Opbevaring
Jeg opbevarer halvdelen i køleskabet og har frosset den anden halvdel.

Tak
Tak til Lene, som introducerede mig for brødet og til Thomas Rode Andersen fra restaurant Kong Hans Kælder, som har givet sin tilladelse til at give jer opskriften her.

Stenalderkost. Palæo-opskrifter til det moderne menneske (men måske ikke helt til scleroseramte)
Kokken Thomas Rode Andersen har skrevet denne kogebog om stenalderkost – eller palæo, som betyder det oprindelige, dvs. de madvarer, menneskene levede af, mens vi stadig var samlere og jægere, og som han derfor mener, vores gener oprindeligt er designet til at leve af. Han har derfor kvittet pasta, ris, hvede og sukker og opprioriteret grøntsager og animalsk kød og fedt. Stenalderkost har interesseret mig, fordi flere amerikanere anbefaler det i forskellige udvidede versioner til scleroseramte, men det er nok et problem for os, der tilstræber at leve efter Swanks og Gunda R. Jensens kostråd til mennesker med sclerose og derfor kun sjældent spiser kød fra 4-benede dyr. Men for kødspisere og raske læsere er det måske værd at give et forsøg. Thomas Rode Andersen har selv tabt sig og er blevet stærkere og mere energisk med kostomlæg­ning og styrketræning. Hvis scleroseramte ser bort fra kødretterne og bruger æggeblommer med måde, er de øvrige retter i bogen værd at afprøve. De er sunde, næringsrige og kraftige i farverne og smagen. Desserterne er uden tilsat sukker, og der er yderligere to gode brød uden gluten.