Maries blog om sclerosekost

Klik på overskriften for at komme til forsiden

ANTIINFLAMMATORISK TOPFORM PÅ 4 UGER maj 7, 2021

Filed under: Quinoa-salat — Marie Breindahl @ 7:09 pm

I december udkom ny bog af Martin Kreutzer og Simon Weisdorf, som viser dig dag for dag i 4 uger, hvordan man fletter de sunde madprincipper ind i en travl hverdag. Bogen er til dig, der virkelig ønsker at leve sundt og antiinflammatorisk. Bogen indeholder:

Nemme, lækre opskrifter til alle måltider i 4 uger
Komplette indkøbslister med mad, du kan købe i almindelige supermarkeder (ligger på bogens hjemmeside)
Overskuelige madplaner uden madspild
Klare svar på de spørgsmål, der oftest melder sig undervejs.

Der er mange lækre, sunde opskrifter til alle dagens måltider og mellemmåltider. Selv har jeg f.eks. fået lyst til at prøve deres: kold avokadoærtesuppe med rejer, squashpandekager med salsa, knoldselleritortilla, hummus med søde kartofler og valnødder, peanutbutter-banankiks og sund chokoladetærte. Opskrifterne virker lette at gå til, og billederne af maden er meget fine og tiltalende.

Bogen planlægger for dig, hvordan du kan gennemføre en 4 ugers kostomlægning, og går du ”all in” og kommer så langt, skulle du gerne være blevet så glad for maden og de positive virkninger på din krop og dit helbred, at du får lyst til at fortsætte med den anti-inflammatoriske kost.

Til den første uge af kostplanen er der meget kål, fordi:
1. Kostfibre holder tarmen sund
2. Antioxidanter beskytter dine celler
3. Du får masser af mæthed for få kalorier
4. C-vitaminer øger din stress-tolerance
5. K-vitamin dæmper inflammation i kredsløb og hjerne

Den 2. uge er der fokus på omega 3, dvs. meget fisk, fordi
1. Du får immunstyrkende D-vitamin
2. Du styrker din tarmflora
3. Du spiser formentlig mindre kød

Den 3. uge er der fokus på dine tarme.
Det gælder om at få mange kostfibre, fordi:
1. De modvirker forstoppelse
2. De fører giftstoffer hurtigt ud af kroppen
3. De sænker kolesteroltallet.
4. De mætter og gør det lettere at holde en sund vægt
5. Giver næring til immunstyrkende tarmbakterier

Den 4. uge er der fokus på mad med sunde enkeltumættede fedtsyrer (MUFA), fordi:
1. Det skaber antiinflammatoriske processer i kroppen
2. Meget MUFA får dig til at spise mindre af det usunde fedt
3. MUFA-mad indeholder også andre sundhedsfremmende stoffer

Jeg kan varmt anbefale bogen. God fornøjelse med kostomlægningen. Det er forfatternes intention, at du følger planen i 4 uger. For egen regning kan jeg tilføje, at man jo også kan plukke enkeltopskrifter derfra.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s