10.000 hits!
Det er fantastisk. Nu er der klikket på “Maries blog om sclerosekost” 10.000 gange
(og mine egne besøg er ikke talt med).
På bloggens mest besøgte dag var der 277 hits.
Jeg blev så overvældet, at jeg var lige ved at besvime af det.
Gennemsnittet er nu omkring 30 besøgende pr. dag.
Tak til læserne for jeres store interesse. Jeg håber, I afprøver og har glæde af opskrifterne og indlæggene.
Tak til sclerosecentrene, venner, familie og læsere, som har bidraget med opskrifter.
Jeg modtager meget gerne kommentarer og forslag til flere scleroserigtige opskrifter.
Hindbærsmoothien er den opskrift, jeg selv benytter mest
Jeg giver jer et billede af et hjerte med hindbær, fordi hindbærsmoothien er den opskrift, jeg selv bruger mest. Den laver jeg næsten hver uge, og jeg stornyder den stadig.
Hav mod til at eksperimentere – og fejle af og til
Succes’erne ser I, men somme tider sker der ikke så meget på bloggen, for det hænder, at jeg udvikler en ny opskrift, som virkede god på idéplanet, men ikke smagte godt nok til, at jeg ville offentliggøre den. Den erfaring vil jeg gerne give videre: Hav mod til at eksperimentere og fejle af og til. Det er forudsætningen for at lære og at udvikle noget nyt!
Kommende indlæg
Følg med på blokken. Der er spændende opskrifter, kogebogsanmeldelser og indlæg på vej
– bl.a. om, hvad to hjerneforskere mener om hjernerigtig kost og inflammationshæmmende kost.
Jeg skriver også til børn:
Tal med børnene om sclerose (tekst, billeder og interview)
Lær børnene at spise mellemmåltider
Fleksjob søges
Jeg søger stadig fleksjob. Gerne som webjournalist eller webredaktør,
så hvis du kender nogen, der har brug for mig, så giv venligst dem og mig et tip.
Tak for interessen og på snarligt gensyn!
Marie Breindahl