Ingredienser (to personer):
3 kyllingefileter
1 pakke kalkunbacon (7 skiver)
4 spsk. rosiner
4 spsk. balsamico
olivenolie
6 mellemstore kartofler
salt og peber
blandet salat
valnøddekerner
Variationsmuligheder:
En del scleroseramte spiser slet ikke kød fra 4-benede dyr. Hvis du hører til dem, der tillader sig at spise lidt af det, kan du bruge parmaskinke i stedet for kalkunbacon.
Fremgangsmåde:
Drys salt og peber på kyllingefileterne, pak dem ind i baconskiver, og steg dem i olivenolie, til de er gennemstegte (ca. 8 min. på hver side ved middel varme).
Skræl kartoflerne, skær dem i små tern (ca. 1 x 1 cm.), og rist dem i olivenolie, til de er sprøde.
Damp rosinerne ca. 2 minutter under låg i 4 spsk balsamico. Afkøl rosinerne, og bland dem godt med 2 spsk. olivenolie og lidt salt.
Skyl og skær salaten i mindre stykker. Fordel salaten på to tallerkner.
Skær kyllingefileterne i skiver, og anret dem ovenpå salaten. Fordel kartoffeltern og rosiner over saltaten, og pynt med valnøddekerner. Servér evt. resten af kartoffelternene i en skål ved siden af.