Maries blog om sclerosekost

Klik på overskriften for at komme til forsiden

SPELT-SALAT oktober 19, 2010

Filed under: Speltsalat — Marie Breindahl @ 4:53 pm
Tags: , , , , , ,

speltsalatIngredienser (til 4 personer)
300 g. speltkerner – eller perlebyg eller ½ pose brune ris
1 rød peberfrugt
1 bundt forårsløg
2 appelsiner
1 dl. rosiner
2 tomater
3 spsk. olivenolie


Fremgangsmåde

Kog speltkernerne – eller perlebyg eller brune ris – med lidt salt, og afkøl dem.  
Skræl appelsinerne og skær appelsiner, peberfrugt, forårsløg og tomater i små stykker. Bland alle ingredienser med lidt olivenolie.

 

Næringsindhold og anvendelse
Salaten indeholder gluten, stivelse, kulhydrat, kostfibre, det gode fedt fra olien og masser af vitaminer fra frugt og grønt. Den giver derfor et godt energiboost til mellemmåltidet, og den er let at tage med i en plasticbeholder i stedet for madpakken. Speltsalaten smager og mætter godt og holder sig et par dage i køleskabet.

Tak til Helle – og opfordring til læserne
Opskriften er indsendt af Helle Hansen, som har læst bloggen. Hun laver den med brune ris. Hvis du har en scleroseegnet opskrift, kan du også få den udgivet ved at benytte kommentarfunktionen under indlæggene.

 

 
%d bloggers like this: