FYSISK OG PSYKISK SUNDHED VED MS november 14, 2013

Marie Louise Djernes og Louise Merete Svendsen

Fysisk og psykisk sundhed ved MS var emnet for Marie Louise Djernes og Louise Merete Svendsens foredrag i Scleroseforeningen den 31. oktober 2013. De to er begge uddannede som ernæringsterapeuter. Louise Merete er tillige social- og sundhedsassistent og arbejder på Haslev Sclerosehospital. Marie Louise er tillige uddannet ergoterapeut og har undervist i meditation på Haslev Sclerosehospital. Hun har selv haft diagnosen sclerose 2½ år og oplevede stress og angst i forbindelse med kontroltabet ved sygdommen.

Marie Louise fortæller om sig selv, at kontrol er meget vigtig for hende, så da hun blev syg, begyndte hun en omfattende udrensning i sit liv. Hun holdt op med at ryge. Hun holdt op med at farve hår. Hun holdt op med at bruge cremer, rengøringsmidler, sæbe, makeup mm., som indeholder hormonforstyrrende stoffer og andet gift. Hun holdt op med at drikke kaffe og alkohol. Hun fik fjernet amalgamfyldninger i tænderne. Samtidig begyndte hun på ernæringsterapi med udrensninger, zoneterapi, infrarød sauna, yoga og meditation afløste hård styrketræning og stress, og hun fik en hund.

Louise Merete fortalte om inflammation og biokemi: Vi kan sammenligne inflammation med ild. Vi kan lægge mere brænde på, så inflammationen flammer op, eller vi kan lade være med at lægge brænde på. Biokemisk er vi forskellige, pointerede Louise Merete, og forskellighed er i øvrigt en ideel kropsstørrelse. Det, vi tænker, bekymringer og følelser påvirker også vores celler.

Ryd ud i det, der forgifter dit liv. Toksiner (giftstoffer), vi udsætter os for, er farvestoffer og andre tilsætningsstoffer, parfume, phalater, bisfenol A og andre stoffer i plastic, sprøjtegifte, amalgam fra sølvfyldninger i tænderne, parabener, som findes i shampoo, creme, sæbe, rengøringsmidler, flour fra tandpasta, makeup, vaskepulver, partikler fra bilos, cigaretrøg og os fra brændeovne, luftforurening, flammehæmmere, som findes i elektronik og i mange møbler, samt rester fra sprøjtegifte, som vi indtager med mad og drikke.

Undgå: alt slik, chokolade, is, kager hvidt brød (dvs. også pizza og sandwich), hvide ris, pasta, alt, der er friturestegt, sukker og sirup, hvedemel i alle afskygninger – du skal være obs på, at det er “gemt” i rigtig mange ting, kartofler i for store mængder, læskedrikke, alle former for alkohol, chips.

Inflammation er en reaktion i vores immunsystem. Akut inflammation beskytter os mod fremmed indtrængen, dræber bakterier og danner antistoffer, så akut inflammation skal være der for at beskytte os; men vi kan også få inflammation af stress, toksiner, usunde tanker, arv og miljø, ernæringsfattig, ensformig kost.

Tarmen: Al sygdom starter i tarmen, mener Louise Merete. Vi skal bruge mavesyre for at nedbryde proteiner, og forskellige vitaminer og mineraler skal være til stede, for at vi kan danne mavesyre. Ved nedsat mavesyreproduktion kan der ske inflammation på grund af mad, der ikke er nedbrudt ordentligt. Tyndtarm og tyktarm er i alt 8 meter. Jo bedre maden er nedbrudt, jo bedre fungerer optagelsen af næring. Ikke ordentlig nedbrudt protein kan starte en inflammatorisk proces.

Louise Merete fortalte om de tre hårde hvidevarer, som øger inflammation: gluten, mejeriprodukter og sukker.

Sukker er rafineret, og under rafineringen er vitaminer, mineral og fiber fjernet. Sukker fremmer inflammation og skaber afhængighed. Det er dog okay at spise frugt, som indeholder frugtsukker, for så kommer det med “hele pakken” af fibre, vitaminer osv., og det er mindre farligt end raffineret sukker. Andre alternativer er agavesirup, frugt, æblemost, kokospalmesukker.

Gluten er i rug, byg, havregryn, couscous, durum, bulgur, spelt, hvidt mel/hvede. Gluten bliver et problem, når fordøjelsen af proteinet ikke er god nok. Protein, som ikke er ordentlig nedbrudt, provokerer immunsystemet til allergisk reaktion. Mel er meget stivelseholdigt, og når melet males, fjernes fibre, vitaminer og mineraler. Alternativer er majsmel, kokosfibre, fuldkorns-rismel, boghvede, hirse, quinoa, mandelmel.

Mejeriprodukter: Mælk indeholder proteinstoffet kasein og sukkerstoffet laktose, som begge kan provokere immunsystemet til allergisk reaktion. Homogeniseringen af mælk slår fedtpartiklerne I stykker. Alternativer er vand, mandelmælk, kokkosmælk, quinoamælk, hasselnøddemælk, nødder, frø, kerner, kokos, smoothie af frugt og grønt.

Marie Louise fortalte, hvad man kan gøre for at hjælpe tarmen: Spis grove grøntsager hver dag, flere gange om dagen. Drik vand – og masser af det. Spis kål – det har en udrensende effekt. Spis i alle regnbuens farver. Det forhindrer dig i at spise ensformigt. Skær kraftigt ned på dit indtag af sukker og stivvelse. Tag probiotika. Vær fysisk aktiv. Det sætter gang i peristaltikken i tarmen. Spis en kost, som holder dit blodsukker stabilt og spis 5 gange om dagen: morgen, formiddag, middag, eftermiddag og aften (men ikke sen aften).

12 madvarer, som hæmmer inflammation: papaya, broccoli, blåbær, ingefær, avokado, tranebær, gurkemeje, chiafrø, rødkål, valnødder, bladselleri, hørfrø.

12 madvarer, som fremmer inflammation: brød, pasta, sukker, friturestegt mad, færdigretter, kød med højt indhold af mættet fedt, slik og læskedrikke, overvægt, ubalance i tarmen, stress, alle typer mejeriprodukter, light produkter.

Spis efter en tallerkenmodel med
1/6 stivelse: f.eks. brune ris, rodfrugter,majs, hirse, quinoa, boghvede, hirse, glutenfri havregryn.
1/6 protein: æg, tofu, fisk, fjerkræ, bælgfrugter, skaldyr, lyst kød.
1/6 vegetabilsk fedt: Avocado, mandler/nødder, kerner, frø, oliven, koldpressede olier, kokos, fisk.
1/2 grove grøntsager/bær/frugt: alle grønsager, f.eks. salat, spinat, kål, grønne bønner, rodfrugter, tomater, gulerødder, frugt og bær.

Kosttilskud: D-vitamin. Omega 3 (fisk, hørfrø, valnødder). B-vitaminer (det gavner nerverne, hjernen og gør dig gladere).

Chose faith over worry: Når man får en kronisk lidelse, er det som at miste noget af sig selv. Gør det, der får dig til at gro, selv om du har mistet. Dyrk den motionsform, der får dig til at gro.

Hvad kan du gå hjem og gøre? – Tænk positivt. Elsk. Grin. Gør op med dig selv, hvad dit mål er, og hvor meget, du er villig til at ændre. Mediter. Gå. Få frisk luft. Vær fysisk aktiv. Begynd at tilpasse din kost. Drik min. 1½ liter vand om dagen. Arbejd med din tarm. Undgå kosmetik og rengøringsmidler, der er giftstoffer i.

Hvad kan du gøre på lang sigt? – Accepter de ting, du ikke kan ændre. Hav håb og drømme – drøm stort. Bliv ved med at tænke positivt. Elsk. Grin. Mediter. Fjern det, der stresser dig. Tag kontakt til fagfolk, der kan støtte op om din proces. Spis naturligt. Deltag i fysiske aktiviteter, der gør dig glad. Sig fra i respekt for dig selv, dine følelser og behov. Bed andre om hjælp. Brug et par timer hver søndag på at forberede en masse sund kost.

Tak: Tusind tak til Marie Louise og Louise Merete for at dele deres guldkorn med os. Har du fået lyst til mere personlig ernæringsterapi, tilbyder de begge kostvejledning.

Marie Louise Djernes kan kontaktes på e-mail: louise@skiftlivsstil.nu
Louise Merete Svendsen kan kontaktes på e-mail: louisemeretesvendsen@gmail.com  

SUNDE MELLEMMÅLTIDER juni 3, 2010

                 

 

HOLD BLODSUKKERNIVEAUET STABILT

Store udsving i blodsukkerniveauet kan forværre sclerose
Store udsving i sukkerindtag medfører tilsvarende udsving i insulinproduktionen, som kan forværre de betændelsestilstande, der ses ved sclerose. Ustabilt blodsukker kan medføre træthed, energimangel, humørsvingninger, lyst til usunde, sukkerholdige, hurtigt omsættelige fødevarer, og man tager lettere på i vægt. I værste fald kan ustabilt blodsukker øge risikoen for type 2-diabetes, kræft, ustabil hormonbalance og øget scleroseaktivitet, så der er meget at vinde ved at tilstræbe stabilt blodsukker. Der er fire ting, man kan gøre for det:

Undgå for meget sukker på én gang
Undgå koncentreret sukkerindtag i form af slik, sodavand, kager, desserter og madvarer, der hurtigt omdan­nes til sukker i blodet, f.eks. hvidt mel, hvide ris og lyst pasta. Brug i stedet fuldkornsversionerne af mel, ris og pasta.

Begræns kaffe, sort the og cola
Koffeinen i kaffe, sort the og cola øger insolinproduktionen i blodet, og det kan forværre sclerose.
Hvis det er svært helt at undvære, så tag små skridt – og drik andre typer the, f.eks. lakridsthe, eller vand og smoothies en gang i mellem i stedet for kaffe eller sort the.

Spis 6 gange om dagen
Spis hyppigere, gerne 6 gange om dagen med tre hovedmåltider og tre mellemmåltider, så udsvingene i insulinproduktionen ikke når at blive så store. Når man har vænnet sig til at spise tit, føles det godt hverken at være hundesulten mellem måltiderne eller spise sig stopmæt til hovedmåltiderne.

Spis fiberrig kost, hvor kulhydraterne har lavt glukæmisk indeks
Madvarer med højt glukæmisk indeks omdannes hurtigt til sukker i blodet, det er bl.a. slik, kager, sodavand osv., men du bliver også hurtigere sulten igen bagefter og får derfor hyppigt lyst til mere sukker.
Fiberrig kost med lavt glukæmisk indeks omdannes langsommere til sukker i blodet, det er f.eks. fuldkornsprodukter og grøntsager. Du får ad den vej det sukker, du har brug for. Kostfibre er sunde for fordøjelsen, mætter i længere tid og modvirker sygdomme.

Spis tit, sundt og fiberrigt, for stabilt blodsukker har betydning for sclerose

De røde streger:
3 store måltider om dagen giver store udsving i blodsukkerniveauet.

De blå streger:
6 sunde måltider om dagen stabiliserer blodsukkerniveauet.

 

 

 

Stabilt blodsukker modvirker sclerose, humørsvingninger og vægtøgning
Hyppige fiberrige måltider er bedst for at undgå forværring af sclerose. I tilgift når man ikke at blive så sulten mellem måltiderne, og derfor opstår trangen til søde sager langt sjældnere, har jeg erfaret – så det er også godt, hvis man gerne vil holde vægten. Det er også min erfaring, at ikke blot blodsukkerniveau, men også humør og energiniveau bliver mere stabilt af at spise tit.

Klik på pilen for at høre Louise Merete Svendsen fortælle, hvorfor det er så vigtigt for mennesker med sclerose at holde blodsukkeret stabilt.

Louise Merete Svendsen har siden 2006 været ansat som underviser og vejleder i kost og ernæring ved Haslev Sclerosecenter. Hun er social- og sundhedsassistent og er under uddannelse til ernæringsterapeut ved Center for Ernæring og Terapi.

   
 

 

 

 

IDÉER TIL MELLEMMÅLTIDER
Jeg er vokset op på landet, hvor vi fik hjemmebagt kage eller hvidt brød med smør, ost eller marmelade til eftermiddagskaffen og et par kiks til aftentheen, så jeg manglede inspiration til sunde mellemmåltider og mod til at spise så ofte, når jeg samtidig gerne ville tabe mig. Inspira­tio­nen fik jeg på kostkurset i Haslev, og det behøver ikke være kedeligt.

Læs Haslev Sclerosecenters forslag til mellemmåltider, som er sammensat efter tallerkenfordelingen, dvs. med 1/4 kulhydrat, 1/4 fedt og protein samt ½ grønt og frugt. Læs mere om tallerkenfordelingen.

Læs flere opskrifter på spændende mellemmåltider – som er udviklet af økonomaerne på de to sclerosecentre.

Mine egne mellemmåltider består nu af:

• Groft knækbrød med humus eller en let smøreost med kun 8 % fedt.
• En bolle bagt på groft mel og olie i stedet for hvedemel og margarine og som pålæg tahin, der består af pressede sesamfrø, hybenmarmelade, som har et højt indhold af C-vitamin, peanutbutter eller jordnøddesmør, som er sundt for sclerose­ramte, fordi nødder og mandler indeholder det sunde fedt, som styrker beskadigede celler.
• En vidunderlig smoothie med hindbær eller blåbær eller ris-cacaodrik.
• Revet gulerod med pressede appelsiner, hørfrø, rosiner og fem mandler eller et par nøddetoppe for at få det sunde fedt fra dem.
• Årstidens frugter eller grøntsager som avokado med salt og citronsaft, bladselleri, der smager skønt med humus, eller friske asparagus, små gulerødder, ærter eller lignende. Frugt, grøntsager og nødder er løsningen, når jeg ikke er hjemme til mellemmåltiderne.