HUMUS MED ASPARGES OG SALAT juli 1, 2015

Humus på salat med friske grønne asparges er et nemt og sundt mellemmåltid eller en dekorativ forret. Her har jeg brugt radicchio-salat og hjertesalat samt pynt af gulerødder. Skyl salat og asparges. Knæk aparges så tæt ved den hårde ende som muligt. Det hårde stykke, der knækkes af, kasseres. Skræl gulerødderne normalt, skyl dem og fortsæt derefter med at skrælle rene skræller, der lægges som spiseligt pynt. Læg en skefuld humus på et salatblad. Pynt med asparges og gulerodsskræller.

Du kan lave humus fra bunden eller købe den færdig.

Med denne ret får du både vitaminer fra grøntsagerne og protein fra humus. Det er sundt at spise mellemmåltider, så man holder blodsukkeret stabilt. Det holder dig mere mæt. Hvis du forsøger at slanke dig, modvirker et stabilt blodsukker, at du bliver fristet af søde sager, og at du overspiser til hovedmåltiderne. Nogle mener, at stabilt blodsukker også modvirker risikoen for inflammation ved sclerose. God appetit!

 

COQ AU VIN september 25, 2014

Her har du min yndlings-festmiddag på sclerosekost. Jeg serverede den for en lille familie, og sønnen på 4½ år spiste den også med begejstring. Spiritussen i rødvinen koger jo bort, men vinen giver en markant smag til saucen.

 

Ingredienser til 4 personer:
ca. 4 spsk. madolie
8 chalotteløg
125 g. bacon
4 hele kyllingelår (både over- og underlår)
eller en hel hane eller kylling skåret i passende stykker
1 fed hvidløg
12 hvide champignoner
3 dl. rødvin
evt. 1 dl. kyllingefond (kan undværes)
1 spsk. friskhakket estragon
salt og peber
2 tsk. maizena
1-2 spsk. koldt vand
kviste af bredbladet persille til pynt
Tilbehør:
Grove og vilde ris

Fremgangsmåde:

Skær bacon i grove stykker og del chalotteløgene i både. Smelt lidt olie i en stor stegepande og steg løg og bacon under omrøring i 3 minutter. Tag det op og læg det til side.

Smelt resten af olien på panden og kom kyllingelårene i. Steg dem i 3 minutter, vend dem og steg dem på den anden side i 2 minutter. Hæld noget af kyllingefedtet fra og kom bacon og løg tilbage i panden. Tilsæt hvidløg, champignoner, rødvin, kyllingefond og estragon. Krydr med salt og peber. Lad det simre i ca. én time, eller indtil kyllingen er godt gennemstegt.  En coq au vin må gerne blive godt mør, mener jeg.
Tag panden af varmen, tag kylling, løg, bacon og champignoner op og hold det varmt.
Rør maizenaen ud i et krus med så meget vand, at det bliver til en pasta, og rør det i væden i panden. Bring saucen i kog, skru ned for varmen og kog den under omrøring i ét minut. Hæld saucen over kyllingestykkerne, pynt med persillekviste og server med ris. Drik et godt glas rødvin til.

100.000 HITS januar 11, 2014

Frugtdekoraktion

100.000 hits er nået, siden Maries blog om sclerosekost startede i maj 2010.

Tak for interessen for min blog, kære læsere. Jeg håber, I har glæde af opskrifterne og kostrådene. Siden jeg startede bloggen, er der kommet mere diskussion om, hvilken kost, der er bedst for mennesker med sclerose. Mit udgangspunkt er Gunda R. Jensens kostråd, men jeg har valgt at referere forfattere og foredragsholdere med forskellige synspunkter. Så må mine læsere selv prøve jer frem med, hvad der er bedst for jer.

Jeg vil så gerne have mere interaktivitet på bloggen, så det vil glæde mig meget, hvis du vil benytte kommentarfunktionen og skrive, hvis du har gode erfaringer med opskrifterne, nye idéer til opskrifter eller andet.

For et års tid siden kom jeg med i FindeOpskrifter, og der er ingen tvivl om, at det har betydet en stor tilgang af læsere. Men jeg er somme tider i tvivl, om jeg skal melde bloggen ud af det, for min oprindelige tanke med bloggen var, at den skulle være uafhængig og ikke kommerciel. Nu sidder FindeOpskrifter og scorer reklamekroner på mit gratisarbejde, og læserne er somme tider nødt til at se på reklamer for at få adgang til bloggen. Hvordan har I det med det? På forhånd tak, hvis I vil give mig nogle kommentarer om det.

Jeg vil gerne takke de foredragsholdere, jeg har fået lov til at referere og fotografere. Også tak til dem, der har hjulpet mig undervejs.

SUND CHOKOLADE-APPELSINKAGE december 22, 2013

Årets skønne julekage smager pragtfuldt og lever op til alle kostråd til sclerose og mange andre sygdomme:  Den er sød uden sukker og indeholder hverken gluten, mælk eller margarine. Kun rene varer! Glædelig jul!

Ingredienser:
300 g. dadler
200 g. mandler, som males til mel
6 spsk. rapsolie
2 bananer
1 økologisk appelsin, skal og saft
3 spsk. ren kakaopulver
2 tsk. vaniljepulver (uden sukker)
2 tsk. kanel
6 æg

Pynt:
Mørk chokolade
Gojibær
Hasselnødder

Fremgangsmåde:
Mandler, dadler, olie, appelsinsaft, appelsinskal, bananer, kakao, vanilje og kanel køres i en foodprocessor til en jævn masse. Æggene tilsættes et efter et, mans foodprocessoren kører. Dejen kommes i en smurt form 30 x 25 cm. og bages ved 170 grader i 40-14 minutter. Kagen pyntes med gojibær, hakket chokolade og groft hakkede hasselnødder.

Kost og ADHD

Fif:
Har du brug for en hel bradepandekage, tilbereder du bare dobbelt portion. Prøv at tilsætte reven rødbede og groft hakkede hasselnødder til dejen, så har du en rødbedebrownie.

Kost og ADHD:
Opskriften er fra bogen Kost og ADHD af Karen Nørby. En absolut anbefalelsesværdig bog, hvis du vil lave dejlig mad uden mælk og gluten. Tak til Mia Damhus for tilladelsen til at gengive opskriften her.

Andre juleforslag:
Uhyrligt gode konfektkugler
Chokolade-konfekt
Nøddetoppe
Morbær-nøddetoppe

KOST OG SCLEROSE: OPTIMAL NÆRING OG LIVSSTIL december 6, 2013

Liselotte Asmussen

Kost og sclerose: Optimal næring og livsstil var emnet for ernæringsterapeut Liselotte Asmussens foredrag i Tårnby den 8. oktober 2013. Hun arbejder som terapeut og ernæringsterapeut hos Naviair (lufthavnstrafik).

Sygdommen sclerose: Sclerose er en fremadskridende nerveledningsforstyrrelse, hvor der sker skader på myelinet, som er det isolerende lag omkring nerverne, så der mangler eller er ubalancer mellem centralnervesystemets signalstoffer og receptorer. Sclerose er en autoimmun lidelse. Sygdommens årsag er ikke fuldt ud klarlagt, men der er bl.a. en arvelig tendens.

Geografi og kost: Der er en høj forekomst af sclerose, hvor der spises meget gluten og mælkeprodukter. Der er en lavere forekomst, hvor der spises meget fisk, og hvor der er mere sol.

Cellen: Kosten bestemmer cellens opbygning og funktion, så det er vigtigt for mennesker med sclerose at beslutte, om man er til junkfood eller til powerfood. Cellemembranen opbygges af det fedt, der er til rådighed. Derfor bestemmer kosten cellernes vitalitet og funktion.

Inflammation er oprindelig en del af kroppens beskyttelsessystem. Sclerosepatienter har en overreaktion i immunsystemet, som øger inflammation i kroppens væv.

Kokosolie er velegnet til stegning

FEDTSTOFFER
Mættet fedt findes i kød, mælkeprodukter, palmeolie og kokosolie. Det undertrykker dannelsen af nerveforbindelser og forstyrrer biokemien i signaloverførsler gennem nerverne. Kokosolie er dog velegnet til opvarmning. Mælkeprodukter og animalsk fedt danner akaridonsyre, som er inflammatorisk. Vi skal under 20 g. mættede fedtstoffer dagligt over lang tid for at mindske funktionstab. Indtag max 2 spsk. mættet fedt dagligt.
Enkelt umættet fedt, som f.eks. olivenolie og rapsolie tåler moderat opvarmning, men bør ikke blive rygende varmt. Indtag 2 spsk. dagligt.
Flerumættet fedt, f.eks. tidselolie og rapsolie, fisk, fiskeolie, hørfrø og hørfrøolie tåler ikke opvarmning. Det harsker nemt og skal opbevares i køleskab. Men det modvirker inflammation, og Liselotte anbefaler 2-3 spsk. i dressinger mm. pr. dag. Flerumættede fedtsyrer skal vi have gennem kosten eller som kosttilskud. Flerumættet fedt opdeles i n-6 fedtsyrer, som er tidsel, solsikke, majs, nødder og sesamfrø og n-3 fedtsyrer, som er hørfrø, hørfrøolie, fisk, fiskeolie, valnødder, valnøddeolie. Omega 3-fedtsyrer er nødvendige for en normal myelindannelse. Balance mellem omega 3 og omega 6 skaber balance i inflammationsreaktionen. Omega 3 beskytter hjernen og nervebanerne mod inflammatoriske skader. I almindelig dansk kost indtager vi 10 gange så meget n-6 som n-3 og ofte af en dårlig kvalitet, hvor det har fået lys, varme og ilt.

Gode råd
Skær ned på mættet fedt og undgå helst helt mejeriprodukter.
Brug kokosfedt og olivenolie til madlavning.
Spis fisk 3-4 gange ugentligt.
Spis oliven og avokado flere gange ugentligt
Brug koldpressede planteolier, primært fra hørfrø, tidsel og raps i dressinger og over grøntsager efter at de er bagt eller dampede.
Spis nødder, pinjekerner, græskarkerner og mandler som snack.

Spis hørfrø og sesamfrø, friske, økologiske og friskkværnede som drys i smoothies mm.
Vitaminer og mineraler er vigtige for den rette omsætning af fedtstoffet.
Hørfrø skal kværnes og spises straks efter, at de er kværnet, for de kan ikke optages hele.

Fordøjelsen
Alt, hvad vi spiser, skal nedbrydes til mindre dele. Det sker via fordøjelsesenzymer mm. Der skal være lidt af det hele. En fin balance af hormoner bestemmer, om maden lagres eller forbrændes.
Brug gode råvarer.
Sørg for at få tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler.
Få frisk luft dagligt, sol, ilt og motion.
Drik tilstrækkeligt vand.
Gå på toilet dagligt, spis fiberrig kost, undgå en stresset hverdag.

Tilstræb stabilt blodsukker
Kroppen – især hjernen – “lever” af sukker. Det er kroppens brændstof. Blodsukkeret påvirker mæthedsfornemmelsen. Det har stor indflydelse på energi og veloplagthed.
Stiger blodsukkeret hurtigt og højt, bliver man speedet. Falder det brat, bliver man træt og mat.
Ustabilt blodsukker stresser kroppen. Kombinationen af højt blodsukker og højt insulinniveau øger inflammationen i kroppen, så med sclerose er det vigtigt at holde blodsukkeret lavt og stabilt.

Gode råd:
Stimulanser som kaffe, tobak mm. vælter blodsukkerbalancen og bør undgås.
Hvidt brød, hvide ris, pasta, slik og kager påvirker også blodsukkeret kraftigt og bør begrænses.
Fedt gør, at blodsukkeret stiger og falder knap så brat. Nødder og kerner afbalancerer blodsukkeret.
Spis fødevarer, der får det til at stige langsomt, f.eks. bananer og nødder, som forbrændes langsomt.
Motion stabiliserer blodsukkeret.
Spis fedt af god kvalitet til alle måltider.
Spis grøntsager, især de grove, som basis i alle måltider.
Protein: Begræns oksekød og svinekød. Spis i stedet fugl, fisk og æg i moderate mængder.
Spis mange bælgfrugter.

Stress
Stress er hårde odds for kroppen. Stress giver øget adrenalin/cortisol i blodet. Forhøjet insulin kan have inflammation til følge. Stress påvirker også evnen til at optage næringsstoffer, fordi alarmreaktionen dirigerer blodet væk fra mave-tarm-funktionen.

Spis frugt og grønt i alle farver

Gode råd:
Kosten har betydning for forekomst og udvikling af sclerose. Kost er det vigtigste, man kan gøre i forhold til sin sygdom, så her har du flere gode råd fra Liselotte:
Undgå transfedt, f.eks. fastfood, købekager og kiks.
Begræns indtaget af mættet fedt og animalske fødevarer. Du får mættet fedt nok i gode olier og vegetabilske fødevarer.
Undgå plantemargarine “smørbart” og margarine, som er dårligt omega 6-fedt.
Spis i stedet avocado, mandler, nødder, græskarkerner og pinjekerner.
Spis mest omega-3 fedt, dvs. friskkværnede hørfrø, fisk og fiskeolie. Tag 2 spsk. hørfrøolie daglig, og spis fede fisk (sild, laks, makrel, sardin) to-tre gange ugentligt. Tag kosttilskud af fiskeolie de dage, du ikke spiser fisk.
Sclerosedæmpende kost er f.eks. frugt og grønt, som du kan få dine kulhydrater fra. Spis grønt og eller frugt til alle måltider. Varier mest muligt også i farve.
Få antioxidanter ved at bruge mange friske krydderurter, og brug dagligt ingefær, hvidløg, gurkemeje eller andre urter, som dæmper inflammation.
Spis langsomme kulhydrater, så du holder et stabilt blodsukker, f.eks. fuldkorn.
Undgå alle mælkeprodukter.
Spis æg et par gange ugentligt.
Spis de proteinrige bælgfrugter, tofu, kerner, frø, mandler, magert kød fra fritgående dyr (et par gange om ugen) og fisk og vegetarisk resten af ugen.

Man kan kun give generelle kostråd, men det er altid vigtigt at tage højde for individuelle intolerancer og undlade fødevarer, man er allergisk eller intolerant over for, pointerer Liselotte Asmussen ved foredraget i Tårnby den 8. oktober 2013. Hun arbejder som terapeut og ernæringsterapeut hos Naviar (lufthavnstrafik). Man kan få lavet en ELISA-test hos Nordic Clinic i København: http://www.nordicclinic.dk/. Testen viser eventuelle intolerancer. Benyt evt. rotationsdiæt og kostdagbog til selvregistrering af kostens virkning på dit velbefindende.

Overordnet anbefaler Liselotte Asmussen at minimere kemikaliebelastninger, spise økologisk og bruge kemikaliefri produkter til personlig hygiejne, tøjvask, samt undgå rygning. Tag kvalitetskosttilskud, vitaminer og mineraler.

Hjælp fordøjelsen på vej:
Spis roligt, når du spiser. Stress ødelægger fordøjelsen.
Tyg maden grundigt – også de bløde måltider. Fordøjelsen starter i munden.
Spis mindre måltider, og spis langsomt.
Spis hyppigere.
Spis, når du føler sult – ikke efter uret.
Spis dig til stabilt blodsukker.

TALLERKENFORDELING
Liselotte Asmussen råder os til at spise efter en tallerkenfordeling på
1/2 grøntsager
1/4 protein/fedt
1/4 fuldkorn (f.eks. ris, pasta, kartofler, brød)

Vand
Drik vand. 60 % af kroppen består af vand. Der er vand i cellerne. Blodet indeholder vand. Fordøjelse kræver vand, udskillelse kræver vand, vi udånder og sveder vand.
Drik 1½-2 liter postevand dagligt. Helst vand mellem måltiderne, for vand fortynder enzymerne i fordøjelsessystemet.

Kaffe
Drik max 1-2 kopper kaffe eller te om dagen. Det er vanddrivende og stresser kroppen. Kaffe hæmmer appetitten, øger blodsukkeret og hæver stofskiftet en anelse. Det indeholder ingen kalorier, men giver “et kick” og skaber på længere sigt afhængighed. Kaffe øger indholdet af stresshormoner i kroppen. Det øger insulinindholdet i blodet og forværrer derved inflammation. Det nedsætter insulinets virkning på cellerne og forstyrrer blodsukkerbalancen. Kaffe forstyrrer den dybe søvn. Både almindelig kaffe og koffeinfri kaffe indeholder kræftfremkaldende tjæreprodukter fra brændingen. Kaffe er syredannende og øger følsomheden for smerter. Kaffe tapper kroppen for vitaminer og mineraler, især B- og C-vitamin

Drik kun lidt sodavand – eller lad helt være.

D-vitamin fra sol og fisk
Mangel på sollys er en central faktor i forbindelse med udvikling af sclerose. Sollys giver os D-vitamin. D-vitamin aktiverer immunforsvaret i bekæmpelsen af virus, bakterier og kræft, deaktiverer et overaktivt immunforsvar og er afgørende for et velfungerende immunforsvar.

I Troperne findes sclerose ikke! Der får menneskene 250 mcg D-vitamin pr. dag. I Vestnorge, Finland og Japan opstår sclerose næsten ikke. Der spiser menneskene meget fisk. I Danmark er der generel D-vitamin-mangel. D-vitamin forebygger sclerose og dæmper sygdomsaktiviteten. Solcreme over faktor 8 blokerer for UV-strålerne, som er en forudsætning for dannelse af D-vitamin. D- vitamin findes i torskelever, levertran, fed fisk, torskerogn og æggeblomme. Sunde voksne anbefales 50 mcg dagligt. Sclerosepatienter anbefales 75-100 mcg dagligt. George Jelnik anbefaler 125 mcg. i perioder uden sol. Bemærk, at tunge personer behøver mere end små personer. Køb tilskuddet D3.

Andre vitaminer
B12-vitamin-mangel giver skader på myelin.
Mangel på B12-vitamin minder om sclerose: træthed, rysten, følelsesløshed, prikken, snurren, muskelsvaghed, usikker gang, hukommelses- og koncentrationsproblemer.
B12 hjælper til bekæmpelse af virus og bakterier.
B12-mangel giver inflammation og ødelæggelse af myelinet.
B12 er en betingelse for at hjernen kan danne signalstoffer.

Kosttilskud
Et forslag til et generelt kosttilskud kan være:

Morgen:
2 multivitaminpiller
2 multi B
D-vitamin 125 mcg
C-vitamin 1000 mg.
E-vitamin natur E, 1 stk.
Eskimo 3 fiskeolie , 3 stk.

Aften:
2 stk. calcium og magnesium
1 stk. bio magnesium
1 stk. bio-selen og zink
Eskimo 3 fiskeolie

Brug ekstra hørfrøolie og evt. Udo’s Choise 2 spsk. dagligt.

Læs mere:
Liselotte Asmussen anbefaler varmt Anne Kirsten Brønseruds bog: “Rundt om sclerose” og Birgitte Brunes: “Et nyt syn på sclerose” samt følgende hjemmesider:

Sund kost ved Marianne Fjordgård
VitaViva-Info
DET: Danske Ernæringsterapeuter
Institut for Orthomolekylær Medicin
DSGnet Helse og Bio Reference
Vitalrådet

Tak til Liselotte for et godt foredrag, og tak, fordi vi måtte dele alle de gode råd her på bloggen.

ANTI-INFLAMMATORISK KOST OG LIVSSTIL maj 23, 2013

Jerk W. Langer

Antiinflammatorisk (dvs. betændelseshæmmende) kost og livsstil var emnet for læge, videnskabsjournalist og forfatter Jerk W. Langers foredrag for Scleroseforeningens lokalafdeling i Kulturcenteret i Tåstrup den 14. maj 2013. Udgangspunktet er, at dårlige kostvaner, inaktivitet, dårlig søvn, stress, rygning, alkohol og forurening øger betændelsestilstande, så vi har alle godt af at give de områder et sundhedstjek og spise efter den antiinflammatoriske kostpyramide, som Langer har udviklet.

Der er en sammenhæng mellem kronisk inflammation og farligt fedt i maven, påpegede Jerk W. Langer. Her og nu påvirker det evnen til koncentration, humør, læring, hukommelse, træthed, modstandsdygtighed og præstation. Når du taber dig, opnår du at føle dig mere frisk og energisk, slank, yngre, sover bedre, præsterer bedre, får flere kræfter og bedre kondition, bliver gladere for tilværelsen og mere modstandsdygtig, mener Jerk W. Langer. Han anbefaler derfor, at vi optimalt tilstræber et taljemål på max. 50 % af kropshøjden.

Inaktivitet skader, så vi bør gøre bevægelse til en god vane. Det øger insulinfølsomheden og har en anti-inflammatorisk effekt. Sundhedsstyrelsen anbefaler vist ½ times motion om dagen, men genetisk er vi designede til at bevæge os (primært gående) 14 timer om dagen, sagde Jerk W. Langer smilende. Kom op af sofaen, for en times passivt tv-kiggeri koster 22 minutters levetid, mente han.

Spis meget fisk, for det indeholder omega 3-fedtsyre, som er anti-inflammatorisk, anbefalede Langer.
Omega 3 findes også i rapsolie, hørfrø, nødder, tang, grønne bladgrøntsager, fisk og havpattedyr.
Hvis man spiser en sildemad til frokost hver dag, er man godt dækket ind, mente Langer, men fisk til frokost to gange om ugen er for lidt, hvis man ønsker at opnå en anti-inflammatorisk virkning, sådan som det typisk er tilfældet ved MS. Da bliver tilskud nødvendigt.

Spis naturlig mad. Det vil sige mad fra hav, sø, mark, lokalt dyrket og produceret. Spis sæsonens råvarer, spis økologisk, og vælg frilandsopdrættede dyr.  Vælg gode råvarer, lav mad fra grunden og undgå unaturlig mad, som er færdigvarer eller halvfabrikata, der ofte indeholder alt for meget farligt fedt, salt, sukker, tilsætningsstoffer som stabilisatorer og e-numre og for alt få vitaminer og kostfibre.

Spis langsomme kulhydrater. De hurtige kulhydrater (hvidt sukker) giver hurtige og store udsving i blodsukker og insulin, og det kan medføre diabetes og problemer med kolesterol, blodtryk, aldring, overvægt og kræft samt forværre den kroniske inflammation. Vælg i stedet de langsomme kulhydrater i grov, fiberrig, naturlig kost.

Vær også opmærksom på, at stress, alkohol, dårlig søvn og tobak påvirker insulinfølsomheden og kan fremme betændelsestilstande. Et forsøg har vist, at jo bedre folk sover, jo sundere mad vælger de, berettede Langer.

Langer har udviklet den antiinflammatoriske kostpyramide og anbefaler, at vi spiser efter den.
Princippet i pyramiden er at prioritere de nederste niveauer højest og spise det hyppigst. Det er Plan A. Tillad også dig selv lidt af det sjove en gang imellem, men gør det med måde og på et oplyst grundlag. Det er de øverste niveauer i pyramiden, og det er Plan B.

Den anti-inflammatoriske kostpyramide er udviklet af Jerk W. Langer, læge og foredragsholder. http://www.jerk.dk

Nederst: Spis løs! Her vinder du kampen
Fed fisk med meget omega-3, skaldyr, grove fuldkorn (gryn, pasta, rugbrød), bær, vand, grove grøntsager i stærke farver, bælgfrugter.

Næstnederst: Spis og drik det hyppigt
I det lyseblå og det lilla pyramidelag finder du mad, der styrker dit anti-inflammatoriske forsvar, så du er beskyttet mod en lang række sygdomme, og hjælper dig med at hold en sund og fornuftig vægt. Lad især det mørkelilla lag udgøre fundamentet i din kost – så er du godt på vej til en stærk og langtidsholdbar krop. Mager fisk, nødder, frø med omega-3, sunde planteolier, frugt, krydderier, probiotiske mælkeprodukter (mælkesyreprodukter), the, fjerkræ

Næstøverst: Spis og drik det i moderate mængder
Mad og drikkevarerne i det lyslilla lag kan gøre dig sundere, hvis du ikke får for store mængder af dem:
Ost, sojaprodukter, bønner, mørk chokolade, mager mælk  (ikke nødvendig for voksne), kartofler (indeholder sukker, men også fibre og vitaminer), lidt rødt kød (det er ikke kødet i sig selv, der er farligt, men overstegning, påpegede Langer), alkohol (max et glas om dagen for kvinder, to for mænd), æg, kaffe

Øverst: Spis og drik kun lidt – eller undgå det helt
I pyramidens orange top finder du mad og drikke, der er proinflammatorisk, fedende og sygdomsfremkaldende. Med andre ord trækker de dig i den gale retning. Hvis du spiser lidt af det en gang imellem for at gøre livet lidt sjovere, så gør det med måde og på et oplyst grundlag:
sukker, forarbejdet, unaturlig mad, salt, hvide ris, hvid pasta og hvidt brød, slik, sodavand og frugtjuice, chips, planteolier og meget omega-6

Kosttilskud:
Fiskeolie (Omega 3), vitamin D og probiotika (mælkesyre-produkter) er det væsentligste tilskud at overveje, mens Langer generelt ikke er meget for antioxidanter, dvs. vitaminer og mineraler i høje doser.

Anti-inflammatorisk kost vil allerede efter en måned påvirke LDL-kolesterol, blodfedt, blodtryk, mindske risikoen for blodprop og inflammation, hvilket fremmer hukommelsen og evnen til opgaveløsning, lover Jerk W. Langer.

Tak for foredraget og for tilladelsen til at referere det her til Jerk W. Langer.
Du kan læse mere på Jerk W. Langers hjemmeside eller på Facebook

NY KOGEBOG: MS, KOST OG LIVSSTIL februar 16, 2013

MS, kost og livsstil er en ny, moderne kogebog med inspirerende opskrifter efter Gunda R. Jensens principper for sclerosekost. Bogen er udgivet med støtte fra Scleroseforeningen og er lavet af det unge par Lisbet Juul Daugaard og Kasper Vestergård Jensen. Kasper har selv sclerose og har stået for fotos, illustrationer og grafisk design. Billederne er dejlige og indbydende, og opskrifterne er inspirerende. Den kan købes via Scleroseforeningen og koster 249 kr. Ved køb af bogen støtter du forskning i sclerose. Se også bogens Facebook-gruppe med flere gode tips og lækre opskrifter og billeder.

Opskrifterne i bogen er hverdagsretter, som er sunde og lette at gå til. Det synes jeg er dejligt, for i det lange løb er det hverdagskosten, der betyder mest, og gør sygdommen os trætte, må det ikke være for kompliceret, men gerne sundt, grønt, let og sjovt. Jeg kan godt lide, at de har udskiftet fløde med Soya Cuisine – et råd, jeg gerne vil anbefale læserne at eksperimentere videre med. Bogen indledes med forfatternes egne erfaringer med at ændre kost og livsstil og indeholder derefter kapitlerne: Deller, dunser og fritter; Retter i gryde; Super supper; Ovnretter; Pandemad; Fyldte salater; Sovs, salsa og marinader; Sødt, sundt, lækkert; Bagt og boller; Pålæg; Dejlige drikke. Der er over 80 opskrifter, og siderne er behandlet, så de kan tørres af med en fugtig klud, hvis det bliver nødvendigt.

Jeg vil gerne anbefale bogen til scleroseramte, som interesserer sig for sund og let sclerosekost – og til alle I andre, som ønsker at spise sundt.

UHYRLIGT GODE KONFEKTKUGLER december 20, 2012

“Spiselige stjerneskud” kaldte bladet “Helse” denne vidunderlige opskrift på kokken Umahro Cadogan’s konfektkugler med mandler, dadler, appelsin og krydderier. Behøver jeg at sige, at de kun indeholder det sunde fedt fra mandlerne og frugtsukker fra dadlerne? Glædelig jul og god fornøjelse fra Marie.

Nok til at 7-8 personer kan smovse i flere timer.

Ingredienser:
6 dl. mandler
6 dl. udstenede dadler, der ikke er alt for tørre
1 tsk. stødt kanel
1/4-½ tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker!)
1/4 tsk. stødte nelliker
1/4 tsk. stødt kardemomme
1/4 tsk. grøn eller sort peber
Fintrevet skræl og friskpresset saft af 1 økologisk appelsin
Ægte kakaopulver

Fremgangsmåde:
Start med at udstene dadlerne. Kør mandler, dadler, kanel, vanilje, nelliker, kardemomme og peber i en foodprocessor i et par minutter, til alt er helt finthakket. Massen skal være så fin, at man kan presse den sammen med fingrene. Tilsæt appelsinsaft, og kør det hele igen, til det samler sig og er som f.eks. en figenstang.

Bland appelsinskræl med 4-5 spsk. kakaopulver i en stor skål. Tril mandel-dadelmassen til kugler, og rul dem i kakaopulver og appelsinskræl.

Opbevaring:
Spis så mange konfektkugler, du kan, med det samme, og gem resten i køleskabet til senere. De kan holde sig op til 3 uger på køl … men så lang tid kan man ikke holde sig i skindet.

Tak
Opskriften er fra Umahro Cadogan og er gengivet her med hans tilladelse. Tusind tak for det fra os med sclerose. Jeg henviser med glæde til hans hjemmeside, for den handler om sund, helbredende og velsmagende mad. Teksten her er fra bladet “Helse”, august 2012 – så bemærk, at konfektkuglerne også kan laves om sommeren.

Andre godter – til jul eller til hygge hele året
Mørk chokolade med appelsin og karamelliserede mandler
Soja-mandler

SOJA-MANDLER december 13, 2012

Er du lækkersulten, men mere til det sunde end det søde, så er soja-mandlerne her måske noget for dig, for mandlerne indeholder det sunde fedt til hjernen, og soja er proteinrigt og giver umami-smag til mandlerne.

Ingredienser:
250 g. mandler
2 spsk. soja (Bragg er bedst, men du kan også bruge Tamari)

Fremgangsmåde:
Mandlerne vendes, så de har soja på alle kanter, men heller ikke mere. De må ikke søbe i soja.
Kommes på en bageplade med bagepapir, ind i ovnen og bages ved 150 grader i 20 minutter.

Opbevaring:
Opbevar evt. soja-mandlerne i en lille kagedåse.

Bragg
Bragg er et sundt alternativ til almindelig soja og Tamari og bliver anbefalet af biokemiker Robert Ypung, bl.a. i bogen “pH-miracle”.

Bragg er 100 % glutenfri og er ikke fermenteret. Indeholder ingen kunstige farvestoffer, ingen konserveringsmidler og ingen kemikalier. Medvirker pga. proteinindholdet til at give vegetarretter umami-smag. Holdbarhed efter åbning: 6 måneder i køleskabet.

Bragg kan købes fra hjemmesiden: High on Life.

Tusind tak til Lene for opskriften og tippet om Bragg.

STENALDERBRØD oktober 15, 2012

Det er supersundt! Det smager skønt! Det er så let at lave, at selv vi sclerosetrætte mennesker kan ryste det ud af ærmet og byde os selv og andre på hjemmebag. Det består af nødder, frø og kerner, de rette fedtstoffer til hjernen samt fibre til maven. Ikke noget mel/gluten. Hvad kan vi forlange mere?

Æg: Åh jo – der er æg i, men lidt æg må vi godt få, og vi spiser jo ikke hele brødet på én gang. Hvis vi skal tillade os lidt æg, så er det her – for alt det andet, der er i, er så sundt.

Her får du opskriften på stenalderbrødet fra restaurant Kong Hans Kælder:

Ingredienser:
100 g. solsikkekerner
100 g. græskarkerner
100 g. mandler
100 g. valnødder
100 g. hørfrø
100 g. sesamfrø
5 æg
1 dl. olie (jeg brugte hørfrøolie)
2. tsk. salt

Fremgangsmåde:
Bland det hele sammen, kom massen i en smurt form – gerne en silikoneform, som rummer en liter.
(Du læste rigtigt: intet skal smuttes eller hakkes, det hele skal bare blandes sammen.)

Bag derefter i en time ved 160 grader i en forvarmet ovn.

Sådan – nu har du har det vidunderligste stenalderbrød.

Servering
Det er ikke nødvendigt med meget pålæg på brødet. Du kan evt. spise det helt uden, da det smager skønt i sig selv. Jeg selv spiser det for tiden til morgenmad med banan på eller om eftermiddagen med peanutbutter. Mums – det både smager og mætter!

Opbevaring
Jeg opbevarer halvdelen i køleskabet og har frosset den anden halvdel.

Tak
Tak til Lene, som introducerede mig for brødet og til Thomas Rode Andersen fra restaurant Kong Hans Kælder, som har givet sin tilladelse til at give jer opskriften her.

Stenalderkost. Palæo-opskrifter til det moderne menneske (men måske ikke helt til scleroseramte)
Kokken Thomas Rode Andersen har skrevet denne kogebog om stenalderkost – eller palæo, som betyder det oprindelige, dvs. de madvarer, menneskene levede af, mens vi stadig var samlere og jægere, og som han derfor mener, vores gener oprindeligt er designet til at leve af. Han har derfor kvittet pasta, ris, hvede og sukker og opprioriteret grøntsager og animalsk kød og fedt. Stenalderkost har interesseret mig, fordi flere amerikanere anbefaler det i forskellige udvidede versioner til scleroseramte, men det er nok et problem for os, der tilstræber at leve efter Swanks og Gunda R. Jensens kostråd til mennesker med sclerose og derfor kun sjældent spiser kød fra 4-benede dyr. Men for kødspisere og raske læsere er det måske værd at give et forsøg. Thomas Rode Andersen har selv tabt sig og er blevet stærkere og mere energisk med kostomlæg­ning og styrketræning. Hvis scleroseramte ser bort fra kødretterne og bruger æggeblommer med måde, er de øvrige retter i bogen værd at afprøve. De er sunde, næringsrige og kraftige i farverne og smagen. Desserterne er uden tilsat sukker, og der er yderligere to gode brød uden gluten.

BØNNE- ELLER KIKÆRTEGRYDE august 25, 2012

Jeg har længe haft lyst til at prøve en ret med sortøjebønner, og her er en opskrift, jeg kun har godt at sige om: Den er enkel, den er vegetarisk, og den rummer masser af farve, smag og protein. Du kan også udskifte sortøjebønnerne med kikærter eller andre bønner.

Ingredienser (2 personer):
1½ dl. (125 g.) sortøjebønner eller kikærter
1 spsk. olie
1 lille løg
1 fed hvidløg
1 dåse hakkede tomater
1 dl. vand
1 squash
2 tsk. frisk oregano
lidt salt og peber

sortøjebønner

Fremgangsmåde:
Sortøjebønnerne lægges i blød i 3-4 dl. vand natten over. Hæld vandet fra.
Løget renses og skæres i både. Hvidløget hakkes fint.
Varm olien i en gryde, tilsæt løg og hvidløg, og rør i det, til løget bliver blankt.
Tilsæt sortøjebønner, tomater og vand. Kog i ca. 40 minutter.
Skyl og skær squashen i tern. Hæld dem i gryden sammen med oregano,
og smag til med salt og peber.
Kog det hele i ti minutter.

Servering
Jeg nød retten med et fuldkorns-hvidløgsflute.
Du kan også spise ris eller couscous til.