Sommertid er grill-tid for mange af os. Jeg bor i lejlighed og har ikke selv grill, men det har min storebror, og så blev der grillet stoppede kyllingeruller. Resultatet blev rost i høje toner af hele familien – så mon ikke også du og din familie vil nyde retten.
Ingredienser:
Et kyllingebryst pr. voksne person (her er de serveret som rulle, men man kan sagtens tage kødnålene af og skære rullen i mindre skiver)
En stor håndfuld spinat (brug endelig frisk spinat om sommeren – ellers er frossent, hakket salat også godt til retten)
Soltørrede tomatstrimler i olie
Kalkunbacon eller parmaskinke
Lidt salt, peber og evt. basilikum
Tip:
Grillkul og evt. “Smoking blend” fra Weber, hvis du ønsker en røget smag.
Fremgangsmåde:
Fold/skær kyllingebrystet ud i en stor flade.
Skyl spinaten, skær eller hak den i små dele, som fordeles over kalkunkødet.
Fordel soltørrede tomater ovenpå.
Drys lidt salt, peber og basilikum på.
Fold kødet sammen. Læg kalkunbacon eller parmaskinke over, så de holder rullen sammen. Du kan evt. også holde rullen sammen med kød- eller grillpinde.
Gør grillen parat til stegning. Fordel evt. “Smoking Blend” oven på kullene.
Det giver en dejlig røget smag, men retten er også god bare med almindelige kul.
Steg kyllingerullerne i ca. 40 min.
Her har jeg suppleret med grøn salat eller årstidens grøntsager.
Du kan stuve resten af spinaten og servere kogte majs til.
En anden god idé er at servere røgede kartofler og broccolisalat til.
Opskriften bygger på Annette Helths opskrift på fyldt kalkunbryst.
[…] evt. kartoflerne til de grillede kyllingeruller fra denne blog. Du kan yderligere servere broccolisalat til […]