Maries blog om sclerosekost

Klik på overskriften for at komme til forsiden

KOST OG SCLEROSE: OPTIMAL NÆRING OG LIVSSTIL december 6, 2013

Liselotte Asmussen

Liselotte Asmussen

Kost og sclerose: Optimal næring og livsstil var emnet for ernæringsterapeut Liselotte Asmussens foredrag i Tårnby den 8. oktober 2013. Hun arbejder som terapeut og ernæringsterapeut hos Naviair (lufthavnstrafik).

Sygdommen sclerose: Sclerose er en fremadskridende nerveledningsforstyrrelse, hvor der sker skader på myelinet, som er det isolerende lag omkring nerverne, så der mangler eller er ubalancer mellem centralnervesystemets signalstoffer og receptorer. Sclerose er en autoimmun lidelse. Sygdommens årsag er ikke fuldt ud klarlagt, men der er bl.a. en arvelig tendens.

Geografi og kost: Der er en høj forekomst af sclerose, hvor der spises meget gluten og mælkeprodukter. Der er en lavere forekomst, hvor der spises meget fisk, og hvor der er mere sol.

junkfood eller powerfoodCellen: Kosten bestemmer cellens opbygning og funktion, så det er vigtigt for mennesker med sclerose at beslutte, om man er til junkfood eller til powerfood. Cellemembranen opbygges af det fedt, der er til rådighed. Derfor bestemmer kosten cellernes vitalitet og funktion.

Inflammation er oprindelig en del af kroppens beskyttelsessystem. Sclerosepatienter har en overreaktion i immunsystemet, som øger inflammation i kroppens væv.

usynliggif600x10

usynliggif600x10

kokosolie

Kokosolie er velegnet til stegning

FEDTSTOFFER
Mættet fedt findes i kød, mælkeprodukter, palmeolie og kokosolie. Det undertrykker dannelsen af nerveforbindelser og forstyrrer biokemien i signaloverførsler gennem nerverne. Kokosolie er dog velegnet til opvarmning. Mælkeprodukter og animalsk fedt danner akaridonsyre, som er inflammatorisk. Vi skal under 20 g. mættede fedtstoffer dagligt over lang tid for at mindske funktionstab. Indtag max 2 spsk. mættet fedt dagligt.
Enkelt umættet fedt, som f.eks. olivenolie og rapsolie tåler moderat opvarmning, men bør ikke blive rygende varmt. Indtag 2 spsk. dagligt.
Flerumættet fedt, f.eks. tidselolie og rapsolie, fisk, fiskeolie, hørfrø og hørfrøolie tåler ikke opvarmning. Det harsker nemt og skal opbevares i køleskab. Men det modvirker inflammation, og Liselotte anbefaler 2-3 spsk. i dressinger mm. pr. dag. Flerumættede fedtsyrer skal vi have gennem kosten eller som kosttilskud. Flerumættet fedt opdeles i n-6 fedtsyrer, som er tidsel, solsikke, majs, nødder og sesamfrø og n-3 fedtsyrer, som er hørfrø, hørfrøolie, fisk, fiskeolie, valnødder, valnøddeolie. Omega 3-fedtsyrer er nødvendige for en normal myelindannelse. Balance mellem omega 3 og omega 6 skaber balance i inflammationsreaktionen. Omega 3 beskytter hjernen og nervebanerne mod inflammatoriske skader. I almindelig dansk kost indtager vi 10 gange så meget n-6 som n-3 og ofte af en dårlig kvalitet, hvor det har fået lys, varme og ilt.

usynliggif600x10

Gode råd
Skær ned på mættet fedt og undgå helst helt mejeriprodukter.
Brug kokosfedt og olivenolie til madlavning.
Spis fisk 3-4 gange ugentligt.
Spis oliven og avokado flere gange ugentligt
Brug koldpressede planteolier, primært fra hørfrø, tidsel og raps i dressinger og over grøntsager efter at de er bagt eller dampede.
Spis nødder, pinjekerner, græskarkerner og mandler som snack.

Spis hørfrø og sesamfrø, friske, økologiske og friskkværnede som drys i smoothies mm.
Vitaminer og mineraler er vigtige for den rette omsætning af fedtstoffet.
Hørfrø skal kværnes og spises straks efter, at de er kværnet, for de kan ikke optages hele.

Fordøjelsen
Alt, hvad vi spiser, skal nedbrydes til mindre dele. Det sker via fordøjelsesenzymer mm. Der skal være lidt af det hele. En fin balance af hormoner bestemmer, om maden lagres eller forbrændes.
Brug gode råvarer.
Sørg for at få tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler.
Få frisk luft dagligt, sol, ilt og motion.
Drik tilstrækkeligt vand.
Gå på toilet dagligt, spis fiberrig kost, undgå en stresset hverdag.

Tilstræb stabilt blodsukker
Kroppen – især hjernen – “lever” af sukker. Det er kroppens brændstof. Blodsukkeret påvirker mæthedsfornemmelsen. Det har stor indflydelse på energi og veloplagthed.
Stiger blodsukkeret hurtigt og højt, bliver man speedet. Falder det brat, bliver man træt og mat.
Ustabilt blodsukker stresser kroppen. Kombinationen af højt blodsukker og højt insulinniveau øger inflammationen i kroppen, så med sclerose er det vigtigt at holde blodsukkeret lavt og stabilt.

Gode råd:
Stimulanser som kaffe, tobak mm. vælter blodsukkerbalancen og bør undgås.
Hvidt brød, hvide ris, pasta, slik og kager påvirker også blodsukkeret kraftigt og bør begrænses.
Fedt gør, at blodsukkeret stiger og falder knap så brat. Nødder og kerner afbalancerer blodsukkeret.
Spis fødevarer, der får det til at stige langsomt, f.eks. bananer og nødder, som forbrændes langsomt.
Motion stabiliserer blodsukkeret.
Spis fedt af god kvalitet til alle måltider.
Spis grøntsager, især de grove, som basis i alle måltider.
Protein: Begræns oksekød og svinekød. Spis i stedet fugl, fisk og æg i moderate mængder.
Spis mange bælgfrugter.

Stress
Stress er hårde odds for kroppen. Stress giver øget adrenalin/cortisol i blodet. Forhøjet insulin kan have inflammation til følge. Stress påvirker også evnen til at optage næringsstoffer, fordi alarmreaktionen dirigerer blodet væk fra mave-tarm-funktionen.

frugt

Spis frugt og grønt i alle farver

Gode råd:
Kosten har betydning for forekomst og udvikling af sclerose. Kost er det vigtigste, man kan gøre i forhold til sin sygdom, så her har du flere gode råd fra Liselotte:
Undgå transfedt, f.eks. fastfood, købekager og kiks.
Begræns indtaget af mættet fedt og animalske fødevarer. Du får mættet fedt nok i gode olier og vegetabilske fødevarer.
Undgå plantemargarine “smørbart” og margarine, som er dårligt omega 6-fedt.
Spis i stedet avocado, mandler, nødder, græskarkerner og pinjekerner.
Spis mest omega-3 fedt, dvs. friskkværnede hørfrø, fisk og fiskeolie. Tag 2 spsk. hørfrøolie daglig, og spis fede fisk (sild, laks, makrel, sardin) to-tre gange ugentligt. Tag kosttilskud af fiskeolie de dage, du ikke spiser fisk.
Sclerosedæmpende kost er f.eks. frugt og grønt, som du kan få dine kulhydrater fra. Spis grønt og eller frugt til alle måltider. Varier mest muligt også i farve.
Få antioxidanter ved at bruge mange friske krydderurter, og brug dagligt ingefær, hvidløg, gurkemeje eller andre urter, som dæmper inflammation.
Spis langsomme kulhydrater, så du holder et stabilt blodsukker, f.eks. fuldkorn.
Undgå alle mælkeprodukter.
Spis æg et par gange ugentligt.
Spis de proteinrige bælgfrugter, tofu, kerner, frø, mandler, magert kød fra fritgående dyr (et par gange om ugen) og fisk og vegetarisk resten af ugen.

Man kan kun give generelle kostråd, men det er altid vigtigt at tage højde for individuelle intolerancer og undlade fødevarer, man er allergisk eller intolerant over for, pointerer Liselotte Asmussen ved foredraget i Tårnby den 8. oktober 2013. Hun arbejder som terapeut og ernæringsterapeut hos Naviar (lufthavnstrafik). Man kan få lavet en ELISA-test hos Nordic Clinic i København: http://www.nordicclinic.dk/. Testen viser eventuelle intolerancer. Benyt evt. rotationsdiæt og kostdagbog til selvregistrering af kostens virkning på dit velbefindende.

Overordnet anbefaler Liselotte Asmussen at minimere kemikaliebelastninger, spise økologisk og bruge kemikaliefri produkter til personlig hygiejne, tøjvask, samt undgå rygning. Tag kvalitetskosttilskud, vitaminer og mineraler.

Hjælp fordøjelsen på vej:
Spis roligt, når du spiser. Stress ødelægger fordøjelsen.
Tyg maden grundigt – også de bløde måltider. Fordøjelsen starter i munden.
Spis mindre måltider, og spis langsomt.
Spis hyppigere.
Spis, når du føler sult – ikke efter uret.
Spis dig til stabilt blodsukker.

usynliggif600x10

TALLERKENFORDELING
Tallerkenfordeling
Liselotte Asmussen råder os til at spise efter en tallerkenfordeling på
1/2 grøntsager
1/4 protein/fedt
1/4 fuldkorn (f.eks. ris, pasta, kartofler, brød)

Vand
Drik vand. 60 % af kroppen består af vand. Der er vand i cellerne. Blodet indeholder vand. Fordøjelse kræver vand, udskillelse kræver vand, vi udånder og sveder vand.
Drik 1½-2 liter postevand dagligt. Helst vand mellem måltiderne, for vand fortynder enzymerne i fordøjelsessystemet.

Kaffe
Drik max 1-2 kopper kaffe eller te om dagen. Det er vanddrivende og stresser kroppen. Kaffe hæmmer appetitten, øger blodsukkeret og hæver stofskiftet en anelse. Det indeholder ingen kalorier, men giver “et kick” og skaber på længere sigt afhængighed. Kaffe øger indholdet af stresshormoner i kroppen. Det øger insulinindholdet i blodet og forværrer derved inflammation. Det nedsætter insulinets virkning på cellerne og forstyrrer blodsukkerbalancen. Kaffe forstyrrer den dybe søvn. Både almindelig kaffe og koffeinfri kaffe indeholder kræftfremkaldende tjæreprodukter fra brændingen. Kaffe er syredannende og øger følsomheden for smerter. Kaffe tapper kroppen for vitaminer og mineraler, især B- og C-vitamin

Drik kun lidt sodavand – eller lad helt være.

erstatningsliste

D-vitamin fra sol og fisk
Mangel på sollys er en central faktor i forbindelse med udvikling af sclerose. Sollys giver os D-vitamin. D-vitamin aktiverer immunforsvaret i bekæmpelsen af virus, bakterier og kræft, deaktiverer et overaktivt immunforsvar og er afgørende for et velfungerende immunforsvar.

I Troperne findes sclerose ikke! Der får menneskene 250 mcg D-vitamin pr. dag. I Vestnorge, Finland og Japan opstår sclerose næsten ikke. Der spiser menneskene meget fisk. I Danmark er der generel D-vitamin-mangel. D-vitamin forebygger sclerose og dæmper sygdomsaktiviteten. Solcreme over faktor 8 blokerer for UV-strålerne, som er en forudsætning for dannelse af D-vitamin. D- vitamin findes i torskelever, levertran, fed fisk, torskerogn og æggeblomme. Sunde voksne anbefales 50 mcg dagligt. Sclerosepatienter anbefales 75-100 mcg dagligt. George Jelnik anbefaler 125 mcg. i perioder uden sol. Bemærk, at tunge personer behøver mere end små personer. Køb tilskuddet D3.

Andre vitaminer
B12-vitamin-mangel giver skader på myelin.
Mangel på B12-vitamin minder om sclerose: træthed, rysten, følelsesløshed, prikken, snurren, muskelsvaghed, usikker gang, hukommelses- og koncentrationsproblemer.
B12 hjælper til bekæmpelse af virus og bakterier.
B12-mangel giver inflammation og ødelæggelse af myelinet.
B12 er en betingelse for at hjernen kan danne signalstoffer.

Kosttilskud
Et forslag til et generelt kosttilskud kan være:

Morgen:
2 multivitaminpiller
2 multi B
D-vitamin 125 mcg
C-vitamin 1000 mg.
E-vitamin natur E, 1 stk.
Eskimo 3 fiskeolie , 3 stk.

Aften:
2 stk. calcium og magnesium
1 stk. bio magnesium
1 stk. bio-selen og zink
Eskimo 3 fiskeolie

Brug ekstra hørfrøolie og evt. Udo’s Choise 2 spsk. dagligt.

Læs mere:
Liselotte Asmussen anbefaler varmt Anne Kirsten Brønseruds bog: “Rundt om sclerose” og Birgitte Brunes: “Et nyt syn på sclerose” samt følgende hjemmesider:

Sund kost ved Marianne Fjordgård
VitaViva-Info
DET: Danske Ernæringsterapeuter
Institut for Orthomolekylær Medicin
DSGnet Helse og Bio Reference
Vitalrådet

Tak til Liselotte for et godt foredrag, og tak, fordi vi måtte dele alle de gode råd her på bloggen.

 

One Response to “KOST OG SCLEROSE: OPTIMAL NÆRING OG LIVSSTIL”

  1. Emma Says:

    Hej og 1000 tak for rådene – lige et spørgsmålm du skriver : Mælkeprodukter og animalsk fedt danner akaridonsyre… mener du ikke araridonsyre ?? vh Emma


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s