Maries blog om sclerosekost

Klik på overskriften for at komme til forsiden

MØRK CHOKOLADE MED APPELSIN OG KARAMELLISEREDE MANDLER december 21, 2011

chokoladeDet er jul, og vi må forkæle os selv og hinanden lidt. Hvis du køber kvalitetschokolade (f.eks. Valhrona) med højt cacao-indhold (70%), er det slet ikke det værste, du kan spise, så jeg har kun “syndet” lidt med sukkeret i anledning af julen.

Vidste du, at mørk chokolade indeholder flavonoider, som er antioxidanter, der gavner den kognitive funktion, indlæring og hukommelse og modvirker blodpropper, kræft og demens? Mørk chokolade indgår faktisk både i Jerk V. Langers anti-inflammatoriske kostpyramide og i Food for Brains.

Samtidig er chokoladen så fyldig, at du ikke overspiser, og skal smagsoplevelsen udvides, har jeg her lavet en dejlig variant med appelsin og karamelliserede mandler. Man kan godt selv kandisere appelsinskallerne, men det er en lang proces, så jeg købte dem færdige, så jeg bare skulle smutte, hakke og karamellisere mandlerne samt smelte chokoladen og blande det sammen. Hvis du helt vil undgå sukker, kan du undlade at karamellisere mandlerne.

Vær opmærksom på, at det er en ret stor portion, jeg har lavet, så du kan evt. halvere den. Sådan gjorde jeg:

Ingredienser:
300 g. mørk chokolade med 70% cacaoindhold
75. g. sukker
100 g. smuttede og hakkede mandler
3 spsk. appelsinmarmelade
100 g. kandiseret appelsinskræl
(lidt Cointreau orange likør)
Små konfektforme

Fremgangsmåde:
Smut mandlerne: Det gøres bedst ved at lægge dem i kogende vand i ét minut, hvorefter du let kan trykke mandlerne ud af skallen. Hak dem fint. Kom sukker og appelsinmarmelade i en gryde, og varm det forsigtig op, indtil sukkeret er opløst, og det bliver en let sirup. Kom de hakkede mandler i, og kog det over svag varme, til det bliver til en let karamel. Bred det i et tyndt lag ud på et stykke bagepapir, og lad det stivne. Når det er helt stivnet, knuses det i små stykker. Smelt chokoladen, og bland det med knust mandel-karamel og hakket appelsinskræl. Hæld massen i små konfektforme og stil det til afkøling, til det stivner.

Tip:
Næste jul forsøger jeg at blande lidt Cointreau orange likør i. Til den tid skal jeg nok fortælle jer, hvordan det bliver.

Glædelig jul!

 

2 Responses to “MØRK CHOKOLADE MED APPELSIN OG KARAMELLISEREDE MANDLER”

  1. […] Andre julegodter: Mørk chokolade med appelsin og karamelliserede mandler […]

  2. […] juleforslag: Uhyrligt gode konfektkugler Chokolade-konfekt Nøddetoppe […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s